søndag den 6. november 2011

Søndagshygge og webshop

Vores lille familie har været en tur i Odense, på Cafe biografen, og spise dejlig brunch buffet. Nu er vi tanket godt op, så nu er der fornyet energi.
Vi kan rigtigt godt lide at komme der, for der er så mange forskellige mennesker, og så er der altid hyggeligt.


 Nu sidder jeg klar ved computeren, så jeg kan få oprettet det nye varer i webshoppen, og I kan godt begynde at glæde jer. 

Jeg håber I nyder dagen og det milde efterårsvejr:-)

lørdag den 5. november 2011

Så blev vinderen fundet


Lodderne er klar....

Der rystes....


Vinderen trækkes....


Og vinderen er....


FRK. STRUDS!

Hjertelig tillykke.
Hvis du sender din adresse til mig, vil jeg sende gavekortet af sted til dig.
Hvis du allerede nu ved, hvad du vil bruge kortet til, kan jeg selvfølgelig sagtens sende det i stedet for gavekortet:-)
Skriv til mig på mailen: mail@uglenogelefanten.dk

Tak til jer alle sammen for deltagelsen

mandag den 31. oktober 2011

Der er kommet nyt i butikken!

Det er faktisk så nyt, så det ikke er kommet i webshoppen endnu, men jeg synes lige i skulle se det!

Krybbespillet er med løse dele, så ud over at være julepynt er det også rigtigt lækkert trælegetøj. Det er bare skønt!


Dette krybbespil er også en lysestage, og varmen fra lysene (eller hvis man stiller det i vindueskarmen over en radiator:-)) får toppen og de 3 vise mænd til at køre rundt. Det er selvfølgelig i træ:-)

Der er også kommet andre nye varer, og jeg håber at kunne nå at få det hele i webshoppen i løbet af et par dage.  

Så er det aller sidste chance..

hvis du skal nå at være med i min Give away. Vinderen trækkes i morgen, og det er sidste chance for tilmelding i aften kl 24.00
Hvis 2. præmien skal udløses mangler der lige et par læsere mere:-)
Held og lykke til jer alle sammen!

lørdag den 29. oktober 2011

Vi kan ikke blive ved at udskyde det: Julen kommer!

Jeg har haft den skønneste dag i butikken. Der er lige små 10 minutter til jeg lukker og låser døren til weekenden. Der er rigtig mange, der er begyndt at orientere sig om julegaver, og det skaber en helt speciel stemning. Jeg har taget lidt billeder i dag - måske til lidt inspiration:-)





onsdag den 26. oktober 2011

Ekstra præmie...

Nu er det ved at være sidste chance for at deltage i min give away!
Vinderen trækkes d. 1. November. Hvis jeg når op på 25 faste læsere smider jeg også en 2. Præmie i puljen - men det er en overraskelse hvad det er...
Rigtig god dag.

mandag den 24. oktober 2011

Så er det tid til lidt vinterlækkerier

Så er der lidt nyt til butikken. Der er lidt tørklæder klar til butikken. Der er 2 strikkede i uld med viftemønster og så er der dette hæklede


Rigtig god dag:-)

lørdag den 22. oktober 2011

Jeg har verdens sejeste barn!

Sådan føles det lige nu:-)
Nogle lørdage bliver hun nødt til at være med i butikken, da vi ikke rigtigt har andre muligheder. På den ene side tænker jeg, at det må være en fest at være i en legetøjsbutik, men på den anden side er det også svært at forstå det dér med ikke at forstyrre, når der snakkes med kunder...
I dag var så første gang hun var med - og hun var megasej! Hun har overhovedet ikke brokket sig eller på noget tidspunkt sagt, at hun ville ud eller hjem. Hun har mega-leget, så diverse glaskugler og viskelædre er blevet brugt i butikkens legekøkken til madlavningen.
Så lige nu føler jeg mig som verdens heldigste forælder med verdens sejeste barn!

Hun sover nu sen middagslur. Hun var sååå træt på vej hjem, så hun endte med at falde i søvn i klapvognen med næsen i vejret og åben mund:-)
Rigtig god weekend

torsdag den 20. oktober 2011

Det smukke efterår

Det er altså flot det efterår! Se bare her:








Hele butikkens facade er vinduer, så jeg nyder det skønne vejr, mens jeg pakker nye varer op.


Rigtig god dag:-)

mandag den 17. oktober 2011

Reminder om Give away

Husk jeg har en Give Away, hvor der kan vindes et gavekort til butikken eller webshoppen. Du kan deltage lige her.

I weekenden har vi været på barselsbesøg ved nogle venner, der har fået den skønneste lille pige. Intet barselsbesøg uden gaver, så der var selvfølgelig lidt med til den lille guldklump:


(Det er selvfølgelig fra Butikken :-))

Den næste uge står i efterårsferiens tegn - i hvert fald for familien. Jeg skal arbejde, men de andre skal nyde det gode efterårsvejr, en tur i Den Fynske landsby, hvor der er lidt forskellige aktiviteter i løbet af ugen. Så er der også planlagt en tur i Odense Zoo og så skal der bare hygges hygges hygges:-)

Hvad skal I lave i ferien?

søndag den 9. oktober 2011

Ny Give away

Åbningen skal fejres, så nu er det tid til en ny Give away.
Præmien er Gavekort til Uglen og Elefanten.
Gavekortet har en værdi på 200 kroner. Derudover vil der for vinderen være fri fragt. For at deltage gør du følgende:

1 lod: Skrive en kommentar og fortæl, hvad du vil bruge gavekortet til, hvis du vinder (www.uglenogelefanten.dk)
2 lodder: Kommentar + fast læser
3 lodder: Kommentar + fast læser + link til give awayen på din egen blog



Hvis du ikke har en blog skal du lægge din mail, så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder.
Vinderen trækkes d. 1. november

Vinderen har mulighed for at vælge mellem mange forskellige varer, bl.a. økologisk børnetøj, trælegetøj, tørklæder, håndlavede ting til børneværelset og meget meget andet. Se mere på http://www.uglenogelefanten.dk/

fredag den 7. oktober 2011

Økologisk børnetøj

Jeg synes det er vigtigt, at vi som forældre og forbrugere tager stilling til, hvilket tøj vi køber og giver vore børn på. Men jeg synes også tit, at det økologiske tøj kan være ret ..... kedeligt. Noget af det, der har været det sværeste at finde forhandlere til, har faktisk været børnetøjet, for jeg har ikke ville gå på kompromis med kvaliteten, farverne, priserne og økologien. Det ER lykkedes, og det er jeg simpelt hen så glad for! Mærket hedder Frugi - det er ikke i webshoppen endnu - kun i butikken i Otterup, men det kommer i løbet af den næste uges tid:-)

Se lige her:





Frugi er en bevidst virksomhed, der bl.a. har modtaget en del awards efterhånden. De er medlem af 1% for the planet. Og så har hele deres univers bare den skønneste streg.


Rigtig god aften og weekend:-)

torsdag den 6. oktober 2011

Velkommen indenfor

Så er butikken endelig åben og det er simpelt hen så lækkert at stå op om morgenen vel vidende, at jeg skal på arbejde i min EGEN butik:-)


Åbningen gik simpelt hen så fint, og der er blevet taget rigtigt godt i mod butikken allerede fra starten. Vi var heldige med vejret, og familien, som var der det meste af dagen, indtog kaffen på en bænk på den anden side af gaden i bagende sol.
Jeg havde også besøg af den lokale avis, så i denne uge er der en rigtig god artikel om butikken, trælegetøjet og det økologiske tøj.
Jeg havde en skøn dag:-)!

mandag den 26. september 2011

Støtte til en ny legestuegruppe

I dag blev jeg kontaktet af en gruppe private dagplejere, der skal have starte en legestuegruppe op. Som en del af opstarten skal de selvfølgelig bruge legetøj til de små guldklumper, og ville høre om Uglen og Elefanten vil støtte med et stykke legetøj, der styrker sanserne og motorikken. Og selvfølgelig vil jeg det! I morgen sender vi Søren Skildpadde og en vimpelrække af sted til Haderslev, så er der både til sanser, motorik og pynt!

Det er vigtigt, at vi hjælper de små på vej, så godt vi kan. Dagplejerne gør et kæmpe stykke arbejde med vore børn hver dag, og de lærer så meget. Jeg er glad for at kunne hjælpe dem med at hjælpe os:-)

Nedtællingen er begyndt!

Nu er nedtællingen helt officielt begyndt, og der er ved at opbygge sig en mindre sommerfuglekoloni i maven! Men hvor jeg glæder mig! Der er kommet nogle flere ting på plads angående styling af butikken, og for hver ting, der sker, bliver jeg mere og mere tilfreds. De seneste billeder ser sådan ud:


Målet er at blive en specialbutik med trælegetøj, som er hyggelig, hvor folk godt kan lide at komme og kan få nogle ting, der ikke findes i alle butikker, der forhandler produkter til børn. Jeg håber det lykkes:-)
Alle varerne kommer selvfølgelig også til webshoppen (http://www.uglenogelefanten.dk/) når butikken er åben, og der bliver lidt mere tid!

mandag den 12. september 2011

Uglen og Elefanten gøres klar

Der er lidt lang tid mellem indlæggene på bloggen lige for tiden, men jeg abejder på livet løs, så min butik snart kan være klar til åbning. Lige nu går jeg og venter på, at alle varerne kommer hjem og kan komme på hylderne. Inventaret er ved at være på plads, og jeg maler på livet løs. Mens jeg maler inventar, maler min datter sten, der er samlet ved stranden i løbet af sommeren:-)








Der er hygge i udestuen, mens jeg maler inventar og krudtuglen maler strandsten. Hun elsker at få lov at være med. I går var skruetrækkeren hendes bedste ven, mens vi samlede reoler:-)

mandag den 5. september 2011

Og vinderen er......

Så er jeg kommet hjem fra en dejlig ferie, så nu er tiden inde til at finde vinderen af min give away. Jeg har haft en lille hjælper, der har trukket vinderen, som er:





DuusMuss
Det skal så lige siges at jeg har skrevet navnet forkert:-)

Et stort tillykke! Du må meget gerne sende en mail med din adresse til mail@uglenogelefanten.dk, og så sender jeg den skønne bog af sted til dig.

Rigtig god dag:-)

lørdag den 27. august 2011

Udsættelse af give away-trækning og en lille opdatering

Puha. Jeg har travlt med at klargøre alt til butikken. Der er tryk på, men det er sjovt!
Jeg skal lige nå at holde en lille ferie, og den falder sammen med trækningen af min give away, så den bliver lige udsat til d. 5. september. Bogen bliver sendt af sted til vinderen i den uge, så den heldige ikke skal gå og vente for længe på den.

Det betyder, at der lige er et par ekstra dage til at tilmelde sig.


lørdag den 20. august 2011

Uglen og Elefanten IRL:-)

Der har været lidt stille på bloggen, men der har været tryk på den sidste uge. Og resultatet er, at nu kommer Uglen og Elefanten ikke kun til at eksistere som webshop og blog, men også som fysisk butik!

Jeg glæder mig helt vildt. Det faldt på plads i går, så nu går alt det sjove arbejde i gang med at finde nye varer, inventar, finde ud af hvilke farver jeg skal male inventar i og meget meget mere! Det er vildt spændende! Den officielle åbning er indtil videre fastlagt til d. 1. oktober:-)

Nu skal der også laves ny varer til den varekategori, der hedder Håndlavet, og der er en masse nye ideer under udarbejdelse.

Der er forhåbentligt lidt overraskelser i ærmet, hvis tingene falder på plads som jeg håber på!
Inden længe kommer det meste nok til at handle om det mere praktiske, som at samle inventar, male og gøre rent, men det er bare lidt sjovere, når der er noget man glæder sig til.


Håber I får en fantastisk weekend:-)